logo
image 01
image 02
image 03
NYHED

Snorløkke 7, 5985 Søby Ærø

HIST, HVOR VEJEN SLÅR EN BUGT, LIGGER DER ET HUS SÅ SMUKT – OG MED UDSIGT!

Står du på trappestenen på Snorløkke 7 og skuer ud over øhavet, med Drejø lige for og Fyn lidt længere væk, så får du nemt en fornemmelse af, at du befinder dig langt væk fra alting. Alt ånder fred og den landlige idyl er til at tage og føle på.

Og dog er du i forhold til Søby og Ærøskøbing - begge med færgeforbindelser til fastlandet - blot 17 minutter væk i bil. Og blot 25 minutter fra Ærøs største by, Marstal.

Ærøs nok mest harmoniske og velfungerende lille landsby, Skovby, ligger 1,4 kilometer væk. Her er både sammenhold, kulturliv, årlige aktiviteter og en af øens mest populære børnehaver, Pippihuset. Den gratis bus - som forbinder hele Ærø - kører igennem Skovby stort set hver time. Den folkekære Øhavssti ligger tæt ved, såvel som Cykelruten. 
 
Huset fremstår både ude og inde i særdeles pæn og indbydende stand. Ejendommen er gennem de senere år også blevet løbende vedligeholdt, renoveret, moderniseret og forbedret – både indvendigt, udvendigt og i haven. 
Der er blandt andet foretaget forbedringer af gårdsplads og indkørsel, terrasse og have, og der er etableret en sauna. Fra 1. sal er der en fantastisk udsigt over Det Sydfynske Øhav.

ET RIGTIGT GODT HELÅRS-/FRITIDSHUS – SOM BØR SES


Her på Snorløkke 7 kommer du ikke meget tættere på naturen. Ejendommen ligger ugeneret med udsigt over de åbne marker og havet foran huset, mens det kuperede landskab bagtil danner en smuk og fredelig ramme om haven.

Haven er en lille oase med blomster, frugttræer, legehus og sauna. Ejendommens uderum er gennem de senere år løbende blevet forbedret, herunder gårdsplads og indkørsel, terrasse og have. Foran huset er der god plads til parkering.

Når du træder indenfor, mærker du straks den særlige stemning. Huset er gennem de senere år løbende renoveret, istandsat og moderniseret med respekt for det oprindelige udtryk. Her mødes moderne komfort med bevarede, charmerende detaljer som fyldningsdøre, trælofter og trægulve. Resultatet er en indbydende og velholdt bolig med masser af karakter og varme.

Indeholder:
Hovedindgangen fører ind i en entré med trappe til 1. sal, hvor en hyggelig opholdsstue byder på en fantastisk udsigt over Det Sydfynske Øhav.

Fra entréen er der adgang til husets charmerende køkken, som løbende er renoveret og opdateret med nyere IKEA-elementer. Køkkenet ligger i åben forbindelse med et rummeligt og praktisk bryggers med klinkegulv, vask, god bordplads, plads til vaskemaskine og tørretumbler samt opbevaring til overtøj og sko. Her findes også en lem til en mindre kælder. Fra bryggerset er der adgang til det stilfuldt renoverede badeværelse med bruseniche, toilet, håndvask og el-gulvvarme. Derudover er der udgang til den brostensbelagte gårdsplads, hvor udhuset ligger få meter fra boligen.

Fra køkkenet fortsætter boligen til en stemningsfuld spisestue med god plads til spiseafdeling. De flotte plankegulve skaber en varm og indbydende atmosfære, og herfra er der adgang til et mindre værelse, som er oplagt som soveværelse eller kontor.

Spisestuen har desuden udgang til den store terrasse og den idylliske have. Gennem elegante dobbelte glasdøre åbner den lyse opholdsstue sig med et skønt lysindfald fra sprossede vinduer mod haven og et stort vinduesparti med udsigt mod havet. De smukt malede lofter, de originale trægulve og husets træpilleovn understreger den særlige stemning og giver rummet masser af charme.

Fra stuen er der adgang til to flotte, renoverede værelser. Det ene anvendes i dag som et rummeligt walk-in-closet, men kan naturligvis også benyttes som soveværelse efter behov.

Førstesalen er indrettet med en stor og lys opholdsstue/værelse samt et uudnyttet loftsrum med mange muligheder. De to kviste giver et fantastisk lysindfald og en helt enestående udsigt- den ene med panoramaudsigt over øhavet året rundt og den anden med kig over de åbne marker. 

Skorstenen her er også tilsluttet en træpilleovn, og det uudnyttede loftsrum giver oplagte muligheder for at etablere ekstra værelser, et stort familierum, hobbyrum eller andre anvendelige opholdsrum.

Området byder på gode muligheder for løbe-, cykel- og gåture – ikke mindst turen til den nærliggende kyst, som indbyder til både havørredfiskeri og badning.

Oplysningerne om varmeinstallation og standardforbrug på side 3 stammer fra energimærket.
Ejendommen opvarmes primært af tre fast installerede, nye træpilleovne. Luft/luft-varmepumperne supplerer opvarmningen, særligt i vinterhalvåret, mens el-varmen alene fungerer som reservevarme. 
Ejendommen får vand fra Søby Vandværk.

Ejendommen har energimærke D. Tilstandsrapport og elinstallationsrapport er under udarbejdelse og vil foreligge, inden købsaftale indgås.

Økonomi
Pris
3.100.000 kr.
Udbetaling
155.000 kr.
Brutto (ex. ejerudgifter)
16.928 kr.
Netto (ex. ejerudgifter)
13.466 kr.
Ejerudgifter pr. md.
2.059 kr.
Nyeste