logo
image 01
image 02
image 03
NYHED
Smedevejen 4, 5970 Ærøskøbing
FLOT RENOVERET BYHUS / FRITIDSHUS I ÆRØSKØBING

I udkanten af Ærøskøbings historiske bymidte, finder I dette præsentable og smukt renoveret fritidshus med dejlig, solrig baghave og anneks.  

Beliggenheden her er svær at overgå. Rundt hjørnet ligger Bøssehage med badebro – et oplagt sted til en dukkert eller en stille stund ved vandet. 

Samtidig befinder I jer blot få hundrede meter fra Ærøskøbings hyggelige centrum med torv, små butikker, caféer, restauranter og byens øvrige faciliteter.

Selve boligen fremstår lys, pæn og velindrettet - og man mærker straks den hyggelig stemning, som gør huset til et oplagt fristed.

Alt i alt, et sødt, gennemført og stilfuldt fritidshus tæt på hjertet af Ærøskøbing.

Indeholder:
Fra gaden træder man ind i entré med trappe til førstesalen og adgang til et pænt badeværelse med klinker, bruseniche og vaskesøjle.

Herfra fortsætter man ind i den flotte stue, renoveret i 2021 med nye gulve og gulvvarme. Der er desuden isat nye vinduer på begge sider, hvilket sikrer et dejligt lysindfald. Stuen er af en god størrelse og giver plads til både spisebord og sofaarrangement.

Fra stuen er der åben forbindelse til et lyst, IKEA-køkken også fra 2021 med god bordplads - og direkte udgang til den sydvestvendte gårdhave.

På førstesalen finder I et stort og indbydende soveværelse med adgang til eget badeværelse med gulvvarme og bruser. Derudover er der et lille opbevaringsrum, som udnytter pladsen optimalt.

Udenfor venter en dejlig gårdhave anlagt med fliser - og som derved er meget nem at holde.  Den indbyder til hyggelige stunder i solen eller til stemningsfulde grillaftener. 

Gårdhaven rummer desuden en praktisk overdækning til cykler samt et hyggeligt anneks, der kan bruges til gæsteovernatning, ekstra opbevaring eller kreative hobbyer.

Fra gården kan man let, via e lille smutsti langs naboejendommen gå ned til Pilebækken, hvor der er gode parkeringsmuligheder.

Der er tilsluttet fjernvarme og vand fra Ærøskøbing Vandværk.

Energimærke, tilstandsrapport og elinstallationsrapport kan bestilles på kontakt@obolig.dk


ÆRØSKØBING
Den næststørste by på Ærø er Ærøskøbing, som i folkemunde kaldes 'Eventyrbyen'.
Ærøskøbing er måske Danmarks smukkeste by, med de farverige, charmerende og velholdte huse i bymidten. Og selv om Ærøskøbings historie er helt unik, så er byen ikke en museums-by. Nej, livet leves bag de smukke facader, de brolagte gader er fyldt med leben og der er et langt større udvalg af caféer, restauranter og spændende butikker, end man kunne forvente af en by med ca. 900 indbyggere. Årshjulet er præget af de mange brudepar, der vælger byen som ramme for deres store dag og det er ikke usædvanligt at møde brudepar i flotteste skrud i gaderne. I Ærøskøbing finder man øens friskole, Ærø Friskole. Området omkring Ærøskøbing er fredet - og ligeså unikt som byen er det - og man glædes sammen med de mange turister, der lægger vejen forbi - bl.a. over den perlerække af strandhuse, der ligger på Vesterstrand. Tvillingefærgerne MF Marstal og MF Ærøskøbing sejler næsten timedrift til Svendborg.


ÆRØ
En ø kan bedst beskrives som et mikrokosmos, hvor man på trods af størrelsen, stadig kan finde 'alt' - fra sygehus til behandlere, fra skoler til folkeuniversitet, fra idrætshaller til aktivitetshuse, fra byggemarked til specialbutikker, fra grillen på havnen til gourmet-restauranter.
På Ærø har det kommunalt været en hjertesag, at øboernes livskvalitet er i top, f.eks. ved at forbinde hele øen med gratis bus med stort set timedrift - noget der som regel overrasker behageligt, når turister besøger øen. Hvis man skruer tiden tilbage til dét Danmark, der var engang, dengang hver by havde sit eget handelsliv, kulturliv, så vil man se, at det engang var normen, at 'alt' var indenfor rækkevidde. Sådan er ø-livet stadig i dag - et samfund, der på trods af sin lidenhed, udgør et helt univers.
Og det er derfor, at vi siger, at 'Drømmen er på en ø'!



Økonomi
Pris
1.995.000 kr.
Brutto (ex. ejerudgifter)
10.583 kr.
Netto (ex. ejerudgifter)
8.509 kr.
Ejerudgifter pr. md.
1.464 kr.
Nyeste