Vindeballevej 7, 5970 Ærøskøbing

FRITIDSHUS / HELÅRSHUS MED UDSIGT TIL VANDET

Godt beliggende på Ærøs højderyg - og på Midt Ærø - Vindeballe - hvor den skønne natur over marker og udsigten til Ø-havet kan nydes. 

Ejendommen ligger blot ca 5 km fra Ærøskøbing By - og der er kun ca. 2 km til stranden ved borgnæs.  GRATIS bussen kører lige forbi - så let og god busforbindelse til både Søby og Ærøskøbing.
 Der er legeplads på den anden side af vejen.

Ejendommen er hyggeligt indrettet - der er blandt andet brændeovn - og med en god planløsning

VELEGNET TIL BÅDE HELÅRS- OG SOM FRITIDSHUS - OG ÆLDRE VENLIG

Fra vej siden - indgang til entré, som fordeler sig til soveværelse, flisebelagt badeværelse samt indgang til lys gennemgående stue med brændeovn og i delvis åben forbindelse til køkken.  Ved stuen er der indgang til endnu et soveværelse.  Soveværelset ved entré har indgang til endnu et flisebelagt badeværelse.  Så i alt 2 badeværelser.  Der er el-gulvvarme i det fleste rum.  Der er el-radiatorer i soveværelserne. ? Fra køkken er der bagudgang via bryggers til carport og til haven.   

Der er dejlig have med buske og træer - og udsigten over marker og det sydfynske Ø-hav kan nydes. Fra haven er der udvendig trappe til 1 salen som er indrettet til "hobby-rum". 
Her kunne der evt. indrettes værelser - og udsigt bliver endnu flottere.

Der er el-varme og vand fra Ærøskøbing Vandværk.    

Energimærke, tilstandsrapport og elinstallationsrapport kan bestilles på kontakt@obolig.dk

ÆRØSKØBING
Den næststørste by på Ærø er Ærøskøbing, som i folkemunde kaldes 'Eventyrbyen'.
Ærøskøbing er måske Danmarks smukkeste by, med de farverige, charmerende og velholdte huse i bymidten.
Og selv om Ærøskøbings historie er helt unik, så er byen ikke en museums-by. Nej, livet leves bag de smukke facader, de brolagte gader er fyldt med leben og der er et langt større udvalg af caféer, restauranter og spændende butikker, end man kunne forvente af en by med ca. 900 indbyggere.
 Årshjulet er præget af de mange brudepar, der vælger byen som ramme for deres store dag og det er ikke usædvanligt at møde brudepar i flotteste skrud i gaderne.
I Ærøskøbing finder man øens friskole, Ærø Friskole. Området omkring Ærøskøbing er fredet - og ligeså unikt som byen er det - og man glædes sammen med de mange turister, der lægger vejen forbi - bl.a. over den perlerække af strandhuse, der ligger på Vesterstrand.
Tvillingefærgerne MF Marstal og MF Ærøskøbing sejler næsten timedrift til Svendborg.

ÆRØ
En ø kan bedst beskrives som et mikrokosmos, hvor man på trods af størrelsen, stadig kan finde 'alt' - fra sygehus til behandlere, fra skoler til folkeuniversitet, fra idrætshaller til aktivitetshuse, fra byggemarked til specialbutikker, fra grillen på havnen til gourmet-restauranter.
På Ærø har det kommunalt været en hjertesag, at øboernes livskvalitet er i top, f.eks. ved at forbinde hele øen med gratis bus med stort set timedrift - noget der som regel overrasker behageligt, når turister besøger øen.
Hvis man skruer tiden tilbage til dét Danmark, der var engang, dengang hver by havde sit eget handelsliv, kulturliv, så vil man se, at det engang var normen, at 'alt' var indenfor rækkevidde.
Sådan er ø-livet stadig i dag - et samfund, der på trods af sin lidenhed, udgør et helt univers.
Og det er derfor, at vi siger, at 'Drømmen er på en ø'!

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.