I den hyggelige landsby Kragnæs, blot få kilometer fra Marstal by - finder I denne velholdte og stemningsfulde villa, der forener fredelige omgivelser med nærhed til både by, land og vand.
Her bor I midt i naturen med en skøn udsigt havudsigt over de åbne marker til Kleven-bugten og Ommel.
Med den korte afstand til Marstal har du nem adgang til byens butikker, skole, børnehave, restauranter og caféer - alt sammen inden for få minutters kørsel.
Lige uden for døren venter det smukke landskab og øhavet, med Ø-havsstien som snor sig langs kysten og byder på et væld af muligheder for både vandre- og løbeture.
Boligen fremstår pæn og indbydende med en velindrettet planløsning og flere gode værelser, der giver plads til både familie- og fritidsliv.
Bagtil finder I haven, der er et et kapitel for sig. Her venter en solrig, velplejet oase med gode udhus bygninger, flere ugenerede hyggekroge og terrasser, hvor du altid kan finde læ, sol eller skygge.
Ejendommen kan anvendes som både helårs- og fritidshus.
Indeholder:
Ejendommen byder på en nem forhave med carport og oplader til el-biler. Herfra er der indgang til en lys entré med flot vindeltrappe til førstesal.
Via entréen føres du videre indtil den hyggelige stue, der ligger i åben forbindelse med det flotte invita køkken.
I stueplan finder du herudover et godt soveværelse med skabsplads, et pænt flisebelagt badeværelse med gulvvarme og bruseniche. Fra køkken er endvidere adgang til bryggers med vaskefaciliteter og udgang til terrassen og haven.
På førstesal venter jer et lyst repos der let kan anvendes som lille kontor. Herfra er adgang til to soveværelser.
Bag huset finder du en dejlig, solrig have med flere terrasser og hyggekroge - der indbyder til både afslapning og leg.
Det er værd at fremhæve den smukke udsigt over de åbne marker og havet mod Kleven og Ommel - et fredfyldt kig, man kan nyde i fulde drag fra både hus og have. I haven findes der også flere udhuse med masser af muligheder - oplagt til værksted, opbevaring, eller kreative idéer der kræver plads.
Alt i alt, en dejlig villa, hvor I virkelig kan finde roen og nyde det gode landsbyliv.
Der er tilsluttet oliefyr, pille-brændeovn, el-varme og vand fra Ærø forsyning. Der er desuden indlagt fibernet i huset.
Energimærke, tilstandsrapport og elinstallationsrapport kan bestilles på kontakt@obolig.dk
OM KRAGNÆS
Kragnæs er en idyllisk, lille landsby, der bare venter på at blive genopdaget af nye familier, på udkig efter landsby-idyl og gode, billige huse. Lige i nærheden ligger en anden hyggelig landsby, Ommel og den største by på Ærø, Marstal, hvor du finder et rigt forretningsliv, såvel som skole og bus. I Kragnæs ligger Ærøs mest intakte fortidsmine, nemlig Kragnæs Jættestue. Man har fundet spor af 16 grave som langdysser og jættestuer i Kragnæsområdet. Eftersom disse altid ligger i nærheden af bopladserne, betyder det ikke bare, at der har ligget en boplads i nærheden, men at Kragnæsområdet må have været ret tæt befolket i Bondestenalderen. Den populære vandresti, Øhavsstien, går forbi Kragnæs, ligeså den populære cykelsti, Nevrestien, der forbinder Ærøs to største byer, Marstal og Ærøskøbing.
Kragnæs er således midt i verden - fyldt med atmosfære og mærket af historiens vingesus.
OM MARSTAL:
Skipperbyen Marstal har det meste og det hele nærmest i gåafstand. Der er folkeskole, Navigationsskole og VUC. Indkøbsmuligheder som supermarked, trælast, sportstøj/udstyr, radio/tv forhandler, bank, tøjbutikker, isenkram, optik, brugskunst, salg af malerier af kendte Ærøboere og andre, bager, museum, flere spisesteder og hoteller og meget mere. Der er sportsaktiviteter for enhver smag og et eldorado for sejlere, vindsurfere og kajakroere. Er man naturelsker skal man besøge Marstal....og hele Ærø.
ÆRØ
En ø kan bedst beskrives som et mikrokosmos, hvor man på trods af størrelsen, stadig kan finde 'alt' - fra sygehus til behandlere, fra skoler til folkeuniversitet, fra idrætshaller til aktivitetshuse, fra byggemarked til specialbutikker, fra grillen på havnen til gourmet-restauranter.
På Ærø har det kommunalt været en hjertesag, at øboernes livskvalitet er i top, f.eks. ved at forbinde hele øen med gratis bus med stort set timedrift - noget der som regel overrasker behageligt, når turister besøger øen. Hvis man skruer tiden tilbage til dét Danmark, der var engang, dengang hver by havde sit eget handelsliv, kulturliv, så vil man se, at det engang var normen, at 'alt' var indenfor rækkevidde. Sådan er ø-livet stadig i dag - et samfund, der på trods af sin lidenhed, udgør et helt univers.
Og det er derfor, at vi siger, at 'Drømmen er på en ø'!