Færgevej 39, Kragnæs, 5960 Marstal

HYGGELIG VILLA / FRITIDSHUS I KRÆGNÆS


Velkommen til Færgevej 39, en charmerende villa beliggende i den idylliske landsby ved Kragnæs på Ærø. 

Her får du en bolig, der kombinerer ro og naturskønne omgivelser med kort afstand til Marstal og de hyggelige havnemiljøer i nærområdet.

Med den korte afstand til Marstal har du let adgang til byens butikker, skole, børnehave restauranter og caféer, samtidig med at du bor i et fredeligt og smukt område - 
perfekt for dem, der ønsker at nyde det smukke øhav og de mange muligheder for gå- og løbeture ad Øhavsstien.

Selve villaen er opført i 1900 og byder på en pæn og lys indretning, der straks giver dig en god hjemlig følelse. Omkring huset breder sig en skøn, solrig have, der indbyder til afslapning og udeliv. 

Boligen er derfor perfekt til både til børnefamilien og parret, der ønsker ro og naturskønne omgivelser.

Anvendeligt som både helårs og- fritidshus.

Indeholder:
Stueetagen byder på en rummelig entre, et badeværelse med toilet, vask og brusebad, samt en stor, lys stue med et flot lysindfald fra de fire vinduer.

Via stuen er der adgang til et rummeligt soveværelse samt et flot, lyst køkken med god skabsplads og en trappe til første sal.
Fra køkkenet er der også direkte udgang til et udhus, der videre fører ud til terrassen og haven.

På første sal finder du et stort repos med sovepladser samt to værelser - der giver gode muligheder for børneværelser, hjemmekontor eller gæsteværelser. 

Til ejendommen hører en skøn, solrig have med buske og træer, der er let at vedligeholde. Et fredeligt og privat fristed, perfekt til afslapning.

Der er tilsluttet luft til luft varmepumpe og vand fra Ærø forsyning. 

Energimærke, tilstandsrapport og elinstallationsrapport kan bestilles på kontakt@obolig.dk


OM KRAGNÆS
Kragnæs er en idyllisk, lille landsby, der bare venter på at blive genopdaget af nye familier, på udkig efter landsby-idyl og gode, billige huse. Lige i nærheden ligger en anden hyggelig landsby, Ommel og den største by på Ærø,  Marstal, hvor du finder et rigt forretningsliv, såvel som skole og bus. I Kragnæs ligger Ærøs mest intakte fortidsmine, nemlig Kragnæs Jættestue. Man har fundet spor af 16 grave som langdysser og jættestuer i Kragnæsområdet. Eftersom disse altid ligger i nærheden af bopladserne, betyder det ikke bare, at der har ligget en boplads i nærheden, men at Kragnæsområdet må have været ret tæt befolket i Bondestenalderen. Den populære vandresti, Øhavsstien, går forbi Kragnæs, ligeså den populære cykelsti, Nevrestien, der forbinder Ærøs to største byer, Marstal og Ærøskøbing.
Kragnæs er således midt i verden - fyldt med atmosfære og mærket af historiens vingesus.

OM MARSTAL:
Skipperbyen Marstal har det meste og det hele nærmest i gåafstand. Der er folkeskole, Navigationsskole og VUC. Indkøbsmuligheder som supermarked, trælast, sportstøj/udstyr, radio/tv forhandler, bank, tøjbutikker, isenkram, optik, brugskunst, salg af malerier af kendte Ærøboere og andre, bager, museum, flere spisesteder og hoteller og meget mere.
Der er sportsaktiviteter for enhver smag og et eldorado for sejlere, vindsurfere og kajakroere.
Er man naturelsker skal man besøge Marstal....og hele Ærø.

ÆRØ
En ø kan bedst beskrives som et mikrokosmos, hvor man på trods af størrelsen, stadig kan finde 'alt' - fra sygehus til behandlere, fra skoler til folkeuniversitet, fra idrætshaller til aktivitetshuse, fra byggemarked til specialbutikker, fra grillen på havnen til gourmet-restauranter.
På Ærø har det kommunalt været en hjertesag, at øboernes livskvalitet er i top, f.eks. ved at forbinde hele øen med gratis bus med stort set timedrift - noget der som regel overrasker behageligt, når turister besøger øen. Hvis man skruer tiden tilbage til dét Danmark, der var engang, dengang hver by havde sit eget handelsliv, kulturliv, så vil man se, at det engang var normen, at 'alt' var indenfor rækkevidde. Sådan er ø-livet stadig i dag - et samfund, der på trods af sin lidenhed, udgør et helt univers.
Og det er derfor, at vi siger, at 'Drømmen er på en ø'!



Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.