Kærvej 2, Ommel, 5960 Marstal

IDYL I LANDSBYRAMMER - OG FÅ HUNDREDE METER TIL STRAND

I den lille hyggelige Landsby Ommel, finder I denne charmerende ejendom med en fantastisk have med terrasse og pavillon.

Der er kun ca. 3 km indtil Marstal by med gågade, indkøbsmuligheder, restauranter mm.

Boligen er velindrettet med en god planløsning, flere værelser og fine detaljer, hvor pladsen er udnyttet optimalt. Dette giver samtidig også gode muligheder for både investering og udlejning.

Alt i alt, et godt fritids- helårshus i populære Ommel.

Indeholder:
Kærvej 2 byder velkommen fra gaden, hvor der fra gaden er døråbning til entre med videre indgang til stue og trappeopgang til førstesal. Stuen er rummelig og velindrettet, hvor du nemt kan indrette både sofaarrangement og spiseplads. Ligeledes er der et godt vinduesparti ud mod haven med udgang til overdækket terrasse. Fra stuen har du endvidere indgang til lille gang med adgang til fint og præsentabel køkken og badeværelse. 

På første salen bliver du mødt af et lille repos. Herfra bliver du via fordelingsgang ført ind til ejendommens to gode værelser med skabsplads, hvor du fra det ene af værelserne har havkig mod Strandbyen og Halmø. For enden af gangen er der pænt badeværelse med bruseniche. 

Bagtil finder I det som virkelig kendetegner denne ejendom. Nemlig den smukke, velholdte og harmoniske have, bestående af flotte blomsterbede som at anlagt rundt langs kanten. 
Fra haven er der også adgang til redskabsskur/værksted samt garage. 

Et rigtig fint byhus nær havn og strand, godt beliggende i hyggeligt landsbymiljø.
 
Ejendommen er anvendelig både som fritids/helsårbolig.

Der er tilsluttet vand fra Ærø forsyning og El- varme 
Energimærke, tilstandsrapport og elinstallationsrapport kan bestilles på kontakt@obolig.dk

OM OMMEL:
Ommel er en landsby med næsten 300 indbyggere ca. tre kilometer nordvest for Marstal. Ommel har mange hyggelige smalle gader med gamle, pittoreske huse. Byen fremtræder med sin sluttede bebyggelse og krogede gader som en kompakt landsby. Det kan næsten ikke blive mere autentisk end her.
Det tidligere missionshus er nu beboerhus og huser en aktiv beboerforening, der bl.a. sørger for fællesspisning og en række aktiviteter i løbet af året, såsom julemarked og fastelavn.
Der er kro - der jævnligt serverer dagens ret til en billig penge -  og sportsplads, samt nogle få erhvervs-virksomheder. Byen ligger på en halvø med havnene Kleven og Strandbyen, hvorfra der tidligere blev drevet søfart og fiskeri. I dag benyttes havnene især af lokale og lystfartøjer og der arrangeres årligt træf for smakkejoller. Med de to aktive og meget forskellige små havne, med både vandre- og cykelsti til naturskønne områder såvel som nærmeste byer, med et gadenet, der i første omgang kan forvirre, men på den lange bane er med til at understrege landsbystemningen, med den korte afstand og skolebus til den største by på Ærø, Marstal - så kan det ikke undre, at Ommel oplever en sand opblomstring i disse dage, bl.a. med mange nye tilflyttede børnefamilier.


ÆRØ
En ø kan bedst beskrives som et mikrokosmos, hvor man på trods af størrelsen, stadig kan finde 'alt' - fra sygehus til behandlere, fra skoler til folkeuniversitet, fra idrætshaller til aktivitetshuse, fra byggemarked til specialbutikker, fra grillen på havnen til gourmet-restauranter.
På Ærø har det kommunalt været en hjertesag, at øboernes livskvalitet er i top, f.eks. ved at forbinde hele øen med gratis bus med stort set timedrift - noget der som regel overrasker behageligt, når turister besøger øen. Hvis man skruer tiden tilbage til dét Danmark, der var engang, dengang hver by havde sit eget handelsliv, kulturliv, så vil man se, at det engang var normen, at 'alt' var indenfor rækkevidde. Sådan er ø-livet stadig i dag - et samfund, der på trods af sin lidenhed, udgør et helt univers.
Og det er derfor, at vi siger, at 'Drømmen er på en ø'!




Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.