Skovgyden 46, 5960 Marstal

HELÅRSHUS / FRITIDSHUS MED UGENERT GÅRDHAVE.

Godt beliggende med supermarked samt gågaden mm. rundt hjørnet, finder I denne rummelig og hyggelige Villa.

En lille gåtur igennem Marstal idylliske gader, og du befinder dig hurtigt ved alle aktiviteterne ved havnen, lystbådehavnen, "Det Lille Hav" og smukke Erikshale med flot natur, stranden og de kendetegnede strandhuse. Ligeledes er der kort gåafstand til skole og børnehave.
Ejendommen fremstår flot i gadebilledet med gulpudset facade, hvide danebrosvinduer og parkeringsplads foran.

Huset er godt indrettet - med god planløsning - blandt andet med flere store værelser og højt til loftet.
Bagtil er der en dejlig ugenert gårdhave med redskabsskur og værksted, som også kan tilgåes fra gaden.

En fin og hyggelig familievilla, som er velegnet til både helårs- / fritidshus og det mest indbo kan med forhandles.

Indeholder:
Fra gaden er der indgang til en lille entré med adgang til et fint soveværelse, rummelig stue samt trappeopgang til førstesal.

Stuen er på nuværende tidspunkt todelt med separat spiseafdeling og daligstue. Stuen fremstår desuden lys og pæn med flotte trægulve. Fra spisestuen er der endvidere adgang til værelse og køkken med plads til spisekrog. Fra køkkenet er der indgang til et fint flisebelagt badeværelset med el-gulvvarme, bryggers med vaskefaciliteter og udgang til haven, samt nedgang til kælder på 15m2.

Via entré går du op af en "Marstal trappe", som fører dig op til førstesalen. Førstesalen er næsten helt udnyttet, og byder på et godt repos/opholdstue med indgang til to værelser og uudnyttet loftrum.

Bag ejendommen finder I en dejlig gårdhave. En skøn lille oase med overdækning, redskabshus og flere hyggekroge, der bl.a. er flisebelagt og derved nem at holde. Foran ejendommen er desuden gode parkeringsforhold, hvor der er plads til at parkere 2 biler, hvilket er sjældent for et byhus i Marstal.

Alt i alt et hyggeligt byhus med gode muligheder og plads til hele familien.


Der er tilsluttet fjernvarme og vand fra Ærø forsyning.
Energimærke, tilstandsrapport og elinstallationsrapport kan bestilles på kontakt@obolig.dk


OM MARSTAL:
Den gamle søfartsby Marstal er Ærøs sydligste by med en maritim atmosfære. Marstal er meget charmerende med gamle fiskerhuse, brostensbelagte stræder og en god shopping gade. Nyd en gåtur langs havnen og få spændende viden om Ærøs søfartshistorie på det hyggelige søfartsmuseum. Lige syd for byen ligger Eriks Hale med en fortryllende strand med små badehuse. Her kan du nyde vandet, sandet og udsigten til de mange smukke skibe, som sejler i det Sydfynske Øhav.

ÆRØ
En ø kan bedst beskrives som et mikrokosmos, hvor man på trods af størrelsen, stadig kan finde 'alt' - fra sygehus til behandlere, fra skoler til folkeuniversitet, fra idrætshaller til aktivitetshuse, fra byggemarked til specialbutikker, fra grillen på havnen til gourmet-restauranter.
På Ærø har det kommunalt været en hjertesag, at øboernes livskvalitet er i top, f.eks. ved at forbinde hele øen med gratis bus med stort set timedrift - noget der som regel overrasker behageligt, når turister besøger øen. Hvis man skruer tiden tilbage til dét Danmark, der var engang, dengang hver by havde sit eget handelsliv, kulturliv, så vil man se, at det engang var normen, at 'alt' var indenfor rækkevidde. Sådan er ø-livet stadig i dag - et samfund, der på trods af sin lidenhed, udgør et helt univers.
Og det er derfor, at vi siger, at 'Drømmen er på en ø'!

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.