Ramshalen 11, 5970 Ærøskøbing

SKØNT LANDSTED MED EGEN SKOV

"Hist hvor vejen slår en bugt" ligger dette flotte landsted på en stille og rolig vej.

Her er tale om et stort og flot landejendom med i alt 3,4 ha jord. Hertil er der en dejlig have med frugttræer og mange bærbuske, som er omkranset af høje træer.
Med ejendommen hører egen løvskov med gangstier og små lysninger, som inviterer til udeliv i naturen. Skoven betyder også, at man er selvforsynende med brænde, og der er mulighed for jagt. Der hører en stor hestefold med.

Hovedhuset tager sig rigtig godt ud med sydvendt facade, som giver udsyn over landskabet og Østersøen. Endvidere får I en stor ladebygning, som indeholder dobbelt garage med portautomatik, værksted og bare masser af plads.

Der er ligeledes flot udsigt fra stuehuset, gårdspladsen og forhaven over markerne og Østersøen. Herfra er der ca. 1 km til den lokale købmand "Viking", hvor der også er skolebus og busforbindelse til resten af øen. Ligeledes er der ca. 5 km til Ærøskøbing by med flere indkøbsmuligheder og færgeforbindelse til Svendborg.

Rundt hjørnet går der en markvej, omgivet af åbne vidder - som fører dig ud til det bakkede naturområde ved Vittens Længe, ikke langt fra Voderup Klint, med stranden og havet ved Østersøen. Så du har naturen og havet inden for kort gåafstand.

Selve hovedhuset fremstår i pæn og renoveret stand med sans for det oprindelige og består af 203 m2 bolig, som er særdeles veludnyttet og rummelig. Huset er velisoleret, og der blev i 2022 installeret ventilationssystem med varmegenvinding.

EN FAMILIEVENLIG BOLIG MED NATUREN I BAGHAVEN.

Indeholder:
Fra haven er der adgang til rummelig bryggers fra 2022 med gulvvarme og ny original udslagsvask samt vaskemaskine og tørretumbler. Via bryggers er der endvidere indgang til tre gode værelser, samt pænt badeværelse fra omkring 1991. Der er ligeledes endnu et rum, hvor der er planlagt endnu et badeværelse.

Fra bryggers bevæger du dig videre ind i det flotte og lyse IKEA køkken der er holdt i landlig stil og indrettet med koge ø, flisebelagt med gulvvarme og brændeovn.
Herfra er der åben forbindelse til spisestuen med flotte trægulve, og videre adgang til værelse, dagligstue samt udgang til gårdspladsen og haven mod syd.

Desuden er der god garage bygning med fyrrum (godt træpillefyr) værksted samt hønsehus/udhus.

Alt i alt, finder du her et hyggeligt landsted med egen skov - som bør ses og opleves.

ÆRØSKØBING
Den næststørste by på Ærø er Ærøskøbing, som i folkemunde kaldes 'Eventyrbyen'.
Ærøskøbing er måske Danmarks smukkeste by, med de farverige, charmerende og velholdte huse i bymidten. Og selv om Ærøskøbings historie er helt unik, så er byen ikke en museums-by. Nej, livet leves bag de smukke facader, de brolagte gader er fyldt med leben og der er et langt større udvalg af caféer, restauranter og spændende butikker, end man kunne forvente af en by med ca. 900 indbyggere. Årshjulet er præget af de mange brudepar, der vælger byen som ramme for deres store dag og det er ikke usædvanligt at møde brudepar i flotteste skrud i gaderne. I Ærøskøbing finder man øens friskole, Ærø Friskole. Området omkring Ærøskøbing er fredet - og ligeså unikt som byen er det - og man glædes sammen med de mange turister, der lægger vejen forbi - bl.a. over den perlerække af strandhuse, der ligger på Vesterstrand. Tvillingefærgerne MF Marstal og MF Ærøskøbing sejler næsten timedrift til Svendborg.

ÆRØ
En ø kan bedst beskrives som et mikrokosmos, hvor man på trods af størrelsen, stadig kan finde 'alt' - fra sygehus til behandlere, fra skoler til folkeuniversitet, fra idrætshaller til aktivitetshuse, fra byggemarked til specialbutikker, fra grillen på havnen til gourmet-restauranter.
På Ærø har det kommunalt været en hjertesag, at øboernes livskvalitet er i top, f.eks. ved at forbinde hele øen med gratis bus med stort set timedrift - noget der som regel overrasker behageligt, når turister besøger øen. Hvis man skruer tiden tilbage til dét Danmark, der var engang, dengang hver by havde sit eget handelsliv, kulturliv, så vil man se, at det engang var normen, at 'alt' var indenfor rækkevidde. Sådan er ø-livet stadig i dag - et samfund, der på trods af sin lidenhed, udgør et helt univers.
Og det er derfor, at vi siger, at 'Drømmen er på en ø'!

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.