Velkommen til Voderup - Et hyggeligt lille lokal samfund omgivet af skøn natur. Rundt hjørnet går vejen ned til Voderup klinter, der ofte omtales som et af Danmarks smukkeste kystlandskaber. Området byder på et spektakulær og idyllisk naturområde med bølgende bakker, græssende dyr og markvej til stranden og vandet ved Østersøen.
Midt i denne idyl finder I Voderup 4, en fritliggende villa godt beliggende ved en stille vej med naturen og roen omkring sig. Ejendommen fremstår i pæn stand med bl.a. med to soveværelser, hyggelig stue med brændeovn, flot køkken med spiseplads samt lyse vinduer og klinkegulve. Huset falder naturligt ind i landskabet, der breder sig ud over en ca. 1800 kvadratmeter stor grund. Grunden er omgivet af en bevokset jordvold ud imod de åbne arealer samt et vildt hegn ind imod naboejendommen. En velholdt bolig i et skønt og populært område, som er særdeles velegnet som feriebolig.
Indeholder: Fra gaden er der adgang til lille entré. Herfra er der indgang til stort badeværelse med bruseniche og indgang til stuen. Stuen er lys og hyggelig indrettet med sofa arrangement, brændeovn og trappeopgang til førstesalen. Herfra er der åben forbindelse til køkkenet og udgang til haven med den fine terrasse, som er anlagt med toppede brosten. Bemærkes skal det gode lysindfald, som er tilstede i hele stueetagen. Dette giver lokalet en dejlig atmosfære at befinde sig i - da lyset kommer ind både kommer fra syd, vest og nord.
Førstesalen er indrettet med et repos og to gode soveværelser og lille altan, som kan tilgås via værelset mod vest.
Ejendommen er desuden blevet renoveret i 2020/2021, bl.a. gulve på hele førstesalen, samt indsat nyere hårde hvidevarer, herunder ovn, køleskab og opvaskemaskine. Der er etableret et nyt minirensningsanlæg - klasse SOP til en værdi af kr. 120.000. Der er installeret en luft/luft varmepumpe og en ny Morsø brændeovn i stuen, samt udskiftet et vindue i soveværelse og isoleret begge gavle. Rundt boligen er der en hyggelig have med et godt græsareal, hyggekroge og åbne vidder mod vest. I haven findes der et lille redskabshus, hvor der er plads til haveredskaber mv. Huset omkranses desuden af den oprindelige 200 år gamle stensætning, med den gamle toppede gårdsplads, som i dag bruges som terrasse til grilning mv.
En pæn og indflytningsklar villa, som bør ses! Tilstandsrapport og elinstallationsrapport kan bestilles på kontakt@obolig.dk
ÆRØSKØBING Den næststørste by på Ærø er Ærøskøbing, som i folkemunde kaldes 'Eventyrbyen'. Ærøskøbing er måske Danmarks smukkeste by, med de farverige, charmerende og velholdte huse i bymidten. Og selv om Ærøskøbings historie er helt unik, så er byen ikke en museums-by. Nej, livet leves bag de smukke facader, de brolagte gader er fyldt med leben og der er et langt større udvalg af caféer, restauranter og spændende butikker, end man kunne forvente af en by med ca. 900 indbyggere. Årshjulet er præget af de mange brudepar, der vælger byen som ramme for deres store dag og det er ikke usædvanligt at møde brudepar i flotteste skrud i gaderne. I Ærøskøbing finder man øens friskole, Ærø Friskole. Området omkring Ærøskøbing er fredet - og ligeså unikt som byen er det - og man glædes sammen med de mange turister, der lægger vejen forbi - bl.a. over den perlerække af strandhuse, der ligger på Vesterstrand. Tvillingefærgerne MF Marstal og MF Ærøskøbing sejler næsten timedrift til Svendborg.
ÆRØ En ø kan bedst beskrives som et mikrokosmos, hvor man på trods af størrelsen, stadig kan finde 'alt' - fra sygehus til behandlere, fra skoler til folkeuniversitet, fra idrætshaller til aktivitetshuse, fra byggemarked til specialbutikker, fra grillen på havnen til gourmet-restauranter. På Ærø har det kommunalt været en hjertesag, at øboernes livskvalitet er i top, f.eks. ved at forbinde hele øen med gratis bus med stort set timedrift - noget der som regel overrasker behageligt, når turister besøger øen. Hvis man skruer tiden tilbage til dét Danmark, der var engang, dengang hver by havde sit eget handelsliv, kulturliv, så vil man se, at det engang var normen, at 'alt' var indenfor rækkevidde. Sådan er ø-livet stadig i dag - et samfund, der på trods af sin lidenhed, udgør et helt univers. Og det er derfor, at vi siger, at 'Drømmen er på en ø'!