Sølvgade 2, 5960 Marstal

"SKIPPERHUSET" ET STENKAST FRA HAVNEN

Vi befinder os midt i den hyggelige del af Marstal, nær havnemiljøet - og alligevel er dette den fredeligste lille gade, man kan tænke sig. I den anden ende af gaden ligger bymidten - med gågade, caféliv og hyggeligt leben. Vi befinder os nemlig midt i hjertet af den historiske Skipperby!

Med kort afstand herfra, finder du den livlige lystbådehavn med pragtfuld legeplads og Sønderrenden med grill og slæbested - hvorfra du har perfekt udsigt over til den smukke, gamle kalkovn. Det samme gælder for "Det Lille Hav " med gode SUP-board muligheder og den dejlige badestrand ved Eriks Hale, med badebro og de smukke farverige strandhuse. Et spændende og smukt byhus med attraktiv beliggenhed - nær alle Marstals herligheder. Kan også anvendes som fritidsbolig.

"Skipperhuset" byder velkommen ind i entre som fordeler sig til badeværelse med klinkegulv, samt tv -stue. Endvidere fra entré kommer man til et lille hyggeligt ældre snedker køkken med åben forbindelse til spiseafdeling . Derfra går man videre ind til større lys og hyggelig (spise)stue med flot plankegulv. Fra køkken er der trappe op til 1 sal som indeholder gæstetoilet og 3 gode værelser. Værelset mod øst i galvsiden af ejendommen, er desuden med altan , som byder på en dejlig udsigt ud over havnemiljøet.

Der er fjernvarme og vand fra Ærø vand.

Energimærke, tilstandsrapport og elinstallationsrapport kan bestilles på kontakt@obolig.dk

OM MARSTAL
Den største by på Ærø er Marstal, som ofte kaldes Skipperbyen.
Marstals historie oser af saltvand og tjære. Gadenettet er præget af, at havnen altid har spillet en stor rolle. De karakteristiske småsmøger, de såkaldte 'snorrer', er vidner derpå. Langs havnen finder man et charmerende miljø med coastere, joller og en stor lystbådehavn. Havnemolen med den gamle kalkovn giver læ for østenvinden, bygget til formålet af skippere og bønder. I Marstal har et af Danmarks bedste Søfartsmuseer sit hjem. Her ligger øens folkeskole, Marstal Skole, samt Marstal Navigationsskole og VUC. Og her er et rigt handelsliv og øens største handelsgade. Byens mange gæster og indbyggere - over 2.200 styks - nyder omgivelserne; ikke mindst Eriks Hale, hvor de små, ikoniske badehuse står og spejler sig i Det Lille Hav, mens bølgerne slår ind fra Østersøen på den anden side.

OM ÆRØ
På Ærø har det kommunalt været en hjertesag, at øboernes livskvalitet er i top, f.eks. ved at forbinde hele øen med gratis bus med stort set timedrift. Den gratis bus er medvirkende til, at ø-livet føles trygt og godt og overskueligt. F.eks. lærer børn og unge hurtigt at bevæge sig rundt omkring på øen efter de forskellige tilbud. De mange små netværk gør også livet nemmere - man er tæt på hinanden og er ikke så bange for at række ud. Men hvad er det lige præcis, der gør ø-livet så unikt?
Hvis man skruer tiden tilbage til dét Danmark, der var engang, dengang hver lille by havde sit eget handelsliv, kulturliv og arbejdsliv, så vil man se, at dét, der engang var normen i hele Danmark - at 'alt' var indenfor rækkevidde - stadig er virkelighed på Ærø.Ja, sådan er ø-livet - et samfund, der på trods af sin lidenhed, udgør et helt univers.

Det er derfor, at vi siger, at 'Drømmen er på en ø'!

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.