Vestergade 38, Marstal, 5960 Marstal

HYGGELIGT BYHUS/FRITIDSHUS

Her finder I et sødt byhus med masser af charme og en rigtig god beliggenhed i den rolige ende af Marstal. 
Her bor du kun få skridt fra byens hyggelige gågade med caféer og butikker, samtidig med at du har kort gå- eller cykelafstand til vandet.
Her venter stranden ved Erik hale med badebroen, de ikoniske strandhuse - samt den stemningsfulde havn med sit maritime liv , alt sammen lige i nærheden.

Ejendommen breder sig ud på en hjørnegrund og fremstår flot, som en harmonisk del af gadebilledet med sin hvide facade og klassiske dannebrogsvinduer.
Bag huset finder du en lille, solrig gårdhave - nem at holde og helt afskærmet fra gaden.
Indendørs mødes du af en lys og indbydende indretning, der emmer af hygge og enkelhed.

Et hyggeligt byhus til dig, der drømmer om en god og central base - hvad enten det er som helårs- eller fritidsbolig med let adgang til både byliv, natur og kyst.


Indenfor træder du ind i en entré med adgang til gæstetoilet og en praktisk mellemgang med vaskesøjle.
Herfra fortsætter du ind i det hyggelige køkken med spiseplads og nyere vinduer (fra ca. 2022/2023), som vender ud mod gårdhaven. 
Køkkenet ligger i forbindelse med den lyse stue, hvor vinduerne giver et dejligt lysindfald og kig ud mod Vestergade.

Fra mellemgangen er der adgang til baghuset, som rummer et badeværelse, trappeopgang til førstesalen samt udgang til gårdhaven.
Førstesalen er fuldt udnyttet og rummer i dag ét stort værelse. Her er der gode muligheder for at opdele rummet og etablere flere værelser, hvis behovet opstår.

I den solrige og lukkede gårdhave finder du både overdækket terrasse og redskabskur med god plads til havemøbler og opbevaring.
En skøn og solrig gårdhave , perfekt til afslapning, grillhygge og ikke mindst hyggelige stunder med familie og venner.

Alt i alt et velindrettet og hyggeligt hjem – ideelt som helårs- og fritidshus. 

Der er tilsluttet fjernvarme og vand fra Ærø Forsyning. 

Energimærke, tilstandsrapport og elinstallationsrapport kan bestilles på kontakt@obolig.dk


OM MARSTAL:
Skipperbyen Marstal har det meste og det hele nærmest i gåafstand.
Der er folkeskole, Navigationsskole og VUC. Indkøbsmuligheder som supermarked, trælast, sportstøj/udstyr, radio/tv forhandler, bank, tøjbutikker, isenkram, optik, brugskunst, salg af malerier af kendte Ærøboere og andre, bager, museum, flere spisesteder og hoteller og meget mere.
Der er sportsaktiviteter for enhver smag og et eldorado for sejlere, vindsurfere og kajakroere.
Er man naturelsker skal man besøge Marstal....og hele Ærø.

ÆRØ
En ø kan bedst beskrives som et mikrokosmos, hvor man på trods af størrelsen, stadig kan finde 'alt' - fra sygehus til behandlere, fra skoler til folkeuniversitet, fra idrætshaller til aktivitetshuse, fra byggemarked til specialbutikker, fra grillen på havnen til gourmet-restauranter.
På Ærø har det kommunalt været en hjertesag, at øboernes livskvalitet er i top, f.eks. ved at forbinde hele øen med gratis bus med stort set timedrift - noget der som regel overrasker behageligt, når turister besøger øen.
Hvis man skruer tiden tilbage til dét Danmark, der var engang, dengang hver by havde sit eget handelsliv, kulturliv, så vil man se, at det engang var normen, at 'alt' var indenfor rækkevidde.
Sådan er ø-livet stadig i dag - et samfund, der på trods af sin lidenhed, udgør et helt univers.
Og det er derfor, at vi siger, at 'Drømmen er på en ø'!



Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.