Østergade 1, Marstal, 5960 Marstal

Charmerende byhus / fritidshus - et stenkast fra vandet.

Godt beliggende i Marstal - hvor vandet ligger kun ca. 50 m fra ejendommen - og med HAV-KIG.

Her er der en dejlig lukket, frodig, øst/sydvendt have med solrig terrasse. Haven forefindes med græsplæne, diverse frugttræer (figentræ, æbletræer og pæretræ), blomster samt et rigt fugleliv. Ligeledes findes et dejligt udhus i haven.

Ejendommen er velholdt med velbevarede oprindelige detaljer - virkelig hyggelig og charmerende.

Et hus som bestemt bør opleves, så ring endelig for en fremvisning.


Indeholder: I stueetagen er der pænt badeværelse med gulvvarme, entre/bryggers, et køkken med spiseplads, 2 sammenhængende stuer med brændeovne, hvor man om vinteren kan hygge sig ved ildens knitren i en god stol med sin yndlingsbog. Desuden værelse/gæsteværelse/kontor med egen indgang.

1. sal byder på ca. 35 m2, og rummer en repos med plads til en gæsteseng/kontor, et soveværelse med havudsigt og et mindre værelse. I kælderen, som råder over 30 m2, er der 3 gode disponible rum - velegnet til værksted og opbevaring. Ligeledes er der installeret en varmepumpe i kælderen.

Ejendommen ligger blot 100 m. fra dejlig badebro, perfekt til den daglige morgendukkert. Der er 5 minutters gang ned til Marstal havn med færgeforbindelse til Langeland og lille fiskerleje.
Endvidere er der 10 minutters gang til Marstal Lystbådehavn, samt 5 minutters gang til den velassorterede Superbrugsen og byens øvrige hyggelige små cafeer og butikker. Hopper du på cyklen. så har du ligeledes ca. 10 minutter til "Eriks hale", med god badestrand og de ikoniske badehuse med offentlig badebro under det blå flag.

Ejendommen kan anvendes både som helårs- og fritidsbolig.

Der er tilsluttet fjernvarme og vand fra Ærø vand.

Energimærke, tilstandsrapport og elinstallationsrapport kan bestilles på kontakt@obolig.dk


OM MARSTAL:
Skipperbyen Marstal har det meste og det hele nærmest i gåafstand. Der er folkeskole, Navigationsskole og VUC. Indkøbsmuligheder som supermarked, trælast, sportstøj/udstyr, radio/tv forhandler, bank, tøjbutikker, isenkram, optik, brugskunst, salg af malerier af kendte Ærøboere og andre, bager, museum, flere spisesteder og hoteller og meget mere. Der er sportsaktiviteter for enhver smag og et eldorado for sejlere, vindsurfere og kajakroere. Er man naturelsker skal man besøge Marstal....og hele Ærø.


ÆRØ
En ø kan bedst beskrives som et mikrokosmos, hvor man på trods af størrelsen, stadig kan finde 'alt' - fra sygehus til behandlere, fra skoler til folkeuniversitet, fra idrætshaller til aktivitetshuse, fra byggemarked til specialbutikker, fra grillen på havnen til gourmet-restauranter.
På Ærø har det kommunalt været en hjertesag, at øboernes livskvalitet er i top, f.eks. ved at forbinde hele øen med gratis bus med stort set timedrift - noget der som regel overrasker behageligt, når turister besøger øen. Hvis man skruer tiden tilbage til dét Danmark, der var engang, dengang hver by havde sit eget handelsliv, kulturliv, så vil man se, at det engang var normen, at 'alt' var indenfor rækkevidde. Sådan er ø-livet stadig i dag - et samfund, der på trods af sin lidenhed, udgør et helt univers.
Og det er derfor, at vi siger, at 'Drømmen er på en ø'!

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.