Ved St. Rise Kirkevej 3 på MidtÆrø ligger denne rummelige og højtbeliggende ejendom med en vidstrakt udsigt over det åbne landskab og Østersøen.
Ejendommen har en god og central placering på øen med gratis busforbindelse, multibane, idrætshal og et aktivt foreningsliv lige rundt hjørnet.
Derudover ligger Risemark blot tre kilometer væk, hvor du finder gode badestrande og fine fiskemuligheder, mens Ærøskøbing kan nås på en kort køretur på 4-5 km.
Boligen fremstår rummelig med en funktionel planløsning med gode muligheder for at sætte dit eget præg. Grunden omkring ejendommen er stor og alsidig, oplagt til mindre dyrehold som eksempelvis høns, en køkkenhave, bålsted eller terrasse. Der er god plads til både leg og udeliv, hvilket gør ejendommen attraktiv for både familier og naturelskere.
En ejendom med mange muligheder uanset om du ønsker en rummelig familievilla, et to-families hus eller en førstesal med potentiale for udlejning. Derudover kan boligen også anvendes som fritidshus.
Indeholder:
I stueplan byder ejendommen på en entré med trappe til førstesalen samt adgang til badeværelse og en fordelingsgang, der fører videre til køkken og spisestue. Fra køkken er der nedgang til lille kælder.
Spisestuen er forbundet med dagligstuen via franske døre, hvilket skaber en åben og lys atmosfære mellem rummene. Herfra kan du nyde en smuk udsigt over det åbne landskab og Østersøen. Fra fordelingsgangen er der desuden adgang til to værelser samt et rummeligt udhus med flere disponible rum, der egner sig godt til værksted, hobbyaktiviteter eller opbevaring. Derudover rummer ejendommen en garage med gode parkeringsmuligheder.
Førstesalen er fuldt udnyttet med mange værelser, men trænger til en opfriskning. Her er der rig mulighed for at tænke nyt enten ved at skabe en ny planløsning, etablere en separat lejlighed, alt efter ens behov og ønsker.
Den store og alsidige grund giver rig mulighed for at skabe et godt udendørs miljø. Her er både plads til at anlægge en stor køkkenhave, lave højbede, hvor du kan dyrke dine egne grøntsager og krydderurter, lave et hyggelig et bålsted til de varme sommeraftener - eller en terrasse til afslapning og samvær. For dem med interesse i mindre dyrehold er der også gode betingelser for eksempelvis fjerkræ, der der allerede er bure til dette.
En spændende ejendommen med potentiale.
Der er tilsluttet fjernvarme og vand fra Rise Vandværk.
Energimærke, tilstandsrapport og elinstallationsrapport kan bestilles på kontakt@obolig.dk
ÆRØSKØBING
Den næststørste by på Ærø er Ærøskøbing, som i folkemunde kaldes 'Eventyrbyen'.
Ærøskøbing er måske Danmarks smukkeste by, med de farverige, charmerende og velholdte huse i bymidten. Og selv om Ærøskøbings historie er helt unik, så er byen ikke en museums-by. Nej, livet leves bag de smukke facader, de brolagte gader er fyldt med leben og der er et langt større udvalg af caféer, restauranter og spændende butikker, end man kunne forvente af en by med ca. 900 indbyggere. Årshjulet er præget af de mange brudepar, der vælger byen som ramme for deres store dag og det er ikke usædvanligt at møde brudepar i flotteste skrud i gaderne. I Ærøskøbing finder man øens friskole, Ærø Friskole. Området omkring Ærøskøbing er fredet - og ligeså unikt som byen er det - og man glædes sammen med de mange turister, der lægger vejen forbi - bl.a. over den perlerække af strandhuse, der ligger på Vesterstrand. Tvillingefærgerne MF Marstal og MF Ærøskøbing sejler næsten timedrift til Svendborg.
ÆRØ
En ø kan bedst beskrives som et mikrokosmos, hvor man på trods af størrelsen, stadig kan finde 'alt' - fra sygehus til behandlere, fra skoler til folkeuniversitet, fra idrætshaller til aktivitetshuse, fra byggemarked til specialbutikker, fra grillen på havnen til gourmet-restauranter.
På Ærø har det kommunalt været en hjertesag, at øboernes livskvalitet er i top, f.eks. ved at forbinde hele øen med gratis bus med stort set timedrift - noget der som regel overrasker behageligt, når turister besøger øen. Hvis man skruer tiden tilbage til dét Danmark, der var engang, dengang hver by havde sit eget handelsliv, kulturliv, så vil man se, at det engang var normen, at 'alt' var indenfor rækkevidde. Sådan er ø-livet stadig i dag - et samfund, der på trods af sin lidenhed, udgør et helt univers.
Og det er derfor, at vi siger, at 'Drømmen er på en ø'!