Øster Bregningemark 6, 5970 Ærøskøbing

PARCELHUS I LANDLIGE OMGIVELSER

Blandt skøn natur i den blomstrende landsby, finder I denne charmerende familievilla.
Ejendommen er opført i 1971 og råder over 110 veldisponerede bolig kvadratmeter, hvor du bl.a. får 4 værelser, rummelig stue, hyggeligt køkken - og ej at forglemme, den skønne have med træterrasse og udsigt over markerne.

Højt beliggende op ad den rolige, stille vej med naturen som nabo, er ejendommen ideel til den lille familie. Herfra er der blot få skridt ned til Bregninge med gratis busforbindelse til resten af øen og legeplads.
Legepladsen er desuden inden for de seneste år blevet flot renoveret med masser af aktivitetsmuligheder, bl.a. med boldbane, svævebane, vipper, udendørs fitness.
Så her kan familien rigtig hygge sig.

Ligeledes er der via en lille markvej ca.1,2km ned til stranden ved Østersøen med gode fiskemuligheder, og ca. 2,5km ned til det skønne og smukke område ved Borgnæs bugten med populær badestrand.

Alt i alt, så finder I her en pæn og veludnyttet bolig, med masser af muligheder rundt hjørnet.

Indeholder:
Entré med fordelingsgang til køkken, vinkelstue, badeværelse, 4 værelser og bryggers.

Køkkenet er pænt indrettet i landlig stil med adgang til spiseplads i vinkelstuen. Stuen er endvidere hyggelig indrettet med brændeovn og store vinduer, og har udgang til en dejlig sydvendt og overdækket træterrasse.
Herudover får du 3 værelser, et stort soveværelse med indbygningsskabe, samt et fint og lyst flisebelagt badeværelse med gulvvarme og muret bruseniche. Der er desuden lavenergi plastvinduer i hele stuehuset.

Endvidere er der et godt bryggers med vaskefaciliteter og oliefyr, hvor der også er udgang til indkørslen.
I får tilmed også 26 gode kvadratmeter i garagen med parkeringsmuligheder, samt en dejlig sydvendt have med bålsted, redskabshus, drivhus og lille hønsegård, hvor der der udsigt til de omkringliggende marker.

Et skønt parcelhus som kræver minimal vedligeholdelse, som også kan anvendes som fritidsbolig.

Der er tilsluttet oliefyr og brændeovn, samt vand fra Ærø vand.

Energimærke, tilstandsrapport og elinstallationsrapport kan bestilles på kontakt@obolig.dk

Skal ejendommen anvendes som fritidsbolig kan 80% belåning sandsynligvis ikke opnås (75%). Uanset om ejendommen skal anvendes som fritidsbolig eller helårsbolig anbefales det at rådføre sig med eget pengeinstitut.

Lidt om Bregninge:
Bregninge blev kåret som Danmarks første "Blomstrende Landsby" en betegnelse for en by i udvikling.
Byen får et flag med en blomst på hvid bund og betegner det grundlæggende niveau for en landsby i udvikling. Landsbyen kan herefter kvalificere sig til at få 5 blomster på flaget. Det kræver en meget aktiv og dynamisk udvikling af mange forskellige parametre på landsbybeboernes egne præmisser og lokalindsigt. Kriterierne er bl.a. indblik, udsyn, netværk og foreningsliv. Her bor en flok engagerede mennesker der vil noget med deres lokalområde og er stolte af det de allerede har nået og der er helt bestemt grobund for noget mere.

ÆRØ
En ø kan bedst beskrives som et mikrokosmos, hvor man på trods af størrelsen, stadig kan finde 'alt' - fra sygehus til behandlere, fra skoler til folkeuniversitet, fra idrætshaller til aktivitetshuse, fra byggemarked til specialbutikker, fra grillen på havnen til gourmet-restauranter.
På Ærø har det kommunalt været en hjertesag, at øboernes livskvalitet er i top, f.eks. ved at forbinde hele øen med gratis bus med stort set timedrift - noget der som regel overrasker behageligt, når turister besøger øen. Hvis man skruer tiden tilbage til dét Danmark, der var engang, dengang hver by havde sit eget handelsliv, kulturliv, så vil man se, at det engang var normen, at 'alt' var indenfor rækkevidde. Sådan er ø-livet stadig i dag - et samfund, der på trods af sin lidenhed, udgør et helt univers.
Og det er derfor, at vi siger, at 'Drømmen er på en ø'!

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.