Hovedgaden 20, Ommel, 5960 Marstal

VELINDRETTET HUS I HYGGELIG LANDSBY

I Ommel - en lille by nær Marstal, omgivet af smuk natur, oldtidsfund og havets bølger - ligger denne rødstens-villa, som er velrenoveret og rummelig.

Huset ligger i en dejlig gade midt i landsbyen, der i den grad oplever et boom i børnefamilier i disse dage. Det skyldes ikke mindst 'landsby-ånden' og det hyggelige havneliv, men også den overskuelige afstand til skole og forretninger i Marstal.

Der er kort afstand til 2 små havne - stranden ved Ommel Havn og kun ca 3 km til Marstal By.

Alt i alt en rummelig, velindrettet og godt renoveret bolig.

Et godt helårshus - også anvendeligt som feriebolig.

Indeholder:
Præsentabel entré med indgang til flisebelagt badeværelse, baghus med bryggers, indgang til pænt "Invita" spisekøkken - samt fra entré trappe til 1. sal med 3 soveværelser - heraf er 2 kvistværelser. Fra køkken er der god nedgang til tør kælder - som fungere som vitualerum - samt fra køkken indgang til huset 2 lyse sydvendte stuer - som ligger ud til den lille vej. Der desuden i stueplan godt soveværelse ud mod gårdhaven.

Der er dejlig flisebelagt gårdhave med redskabshus samt overdækket terrasse. Ved vejen er der mulighed for parkering af bil.

Ejendommen er opført i røde mursten. Taget er eternit (aspest) fra 1979. De fleste vinduer og døre er fra 2006 og 2009. Køkkenet er et "Invita" fra 1979,

Alt i alt en rummelig, velindrettet og godt renoveret bolig.


Energimærke, tilstandsrapport og elinstallationsrapport kan bestilles på kontakt@obolig.dk

Der er tilsluttet fjernvarme, offentlig spildevandsrensning (septiktank er slettet) samt vand fra Ærø vand.


Skal ejendommen anvendes som fritidsbolig kan 80% belåning sandsynligvis ikke opnåes. (75% er muligt). Uanset om ejendommen skal anvendes som fritidsbolig eller helårsbolig anbefales det at rådføre sig med eget pengeinstitut.


OM OMMEL:
Ommel er en landsby med næsten 300 indbyggere ca. tre kilometer nordvest for Marstal. Ommel har mange hyggelige smalle gader med gamle, pittoreske huse. Byen fremtræder med sin sluttede bebyggelse og krogede gader som en kompakt landsby. Det kan næsten ikke blive mere autentisk end her.

Det tidligere missionshus er nu beboerhus og huser en aktiv beboerforening, der bl.a. sørger for fællesspisning og en række aktiviteter i løbet af året, såsom julemarked og fastelavn. Der er kro - der jævnligt serverer dagens ret til en billig penge - og sportsplads, samt nogle få erhvervs-virksomheder. Byen ligger på en halvø med havnene Kleven og Strandbyen, hvorfra der tidligere blev drevet søfart og fiskeri. I dag benyttes havnene især af lokale og lystfartøjer og der arrangeres årligt træf for smakkejoller. Med de to aktive og meget forskellige små havne, med både vandre- og cykelsti til naturskønne områder såvel som nærmeste byer, med et gadenet, der i første omgang kan forvirre, men på den lange bane er med til at understrege landsbystemningen, med den korte afstand og skolebus til den største by på Ærø, Marstal - så kan det ikke undre, at Ommel oplever en sand opblomstring i disse dage, bl.a. med mange nye tilflyttede børnefamilier.


OM ÆRØ
Ærø kaldes ikke for ingenting 'Perlen i Øhavet'.
Med enestående gode færgeforbindelser til fastlandet, velfungerende og forskelligartede små byer i hver sin ende af øen og med en perlerække af blomstrende landsbyer, så åbner Ærø op for drømmemuligheder for alle, der ønsker at leve livet på en helt anden måde, end den gængse. Og for mange viser det sig, at det ikke er tomme løfter: At drømmen virkelig er på en ø.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.