Her en rummelig og velindrettet bolig, godt beliggende i den lille landsby "Bregninge", som ligger blot ca 5 km fra Søby By, hvor der er supermarked, bager, restaurant samt færgeforbindelse til både Fyn og Als.
Ejendommen fremstår pæn og velholdt både inde og ude, og har en dejlig sydvendt have med blomster, buske og træer - og Østersøen kan anes i horisonten.
Indvendigt en god og indbydende planløsning - hvor det lyse køkken / alrum er i centrum. BØR SES.
En dejlig ejendom - velegnet til familien - og kan også anvendes som fritidsbolig.
Indeholder: Entré med indgang til lyst og rummeligt køkken / alrum med godt køkken, stue og spiseplads - hvor der er åbent op til kip, som giver en god rumfornemmelse samt godt lysindfald. Der er ligeledes fra alrum indgang til lille værelse samt badeværelse i retro stil - meget charmerende. Der er gulvvarme i køkken og spisepladsafdelingen. 1. sal indeholder 3 gode værelser - alle med godt lysindfald.
Fra entré er der nedgang til lille kælder, gangareal med indgang til fyrrum (oliefyr) samt værksted (disponibelt rum) på 45m2, med varme, lille toilet og udgang til både haven og gårdsplads. Evt. kan værksted indrettes til bolig (disponibelt rum).
Der er dejlig sydvendt have med drivhus, redskabshus samt masser af blomster, buske og træer. Østersøen, som er tæt på, anes i horisonten.
Der er oliefyr, vand fra Bregninge Vandværk samt tilsluttet offentlig spildevandsrensning.
Energimærke, tilstandsrapport og elinstallationsrapport kan bestilles på kontakt@obolig.dk
Skal ejendommen anvendes som fritidsbolig kan 80% belåning - sandsynligvis ikke opnåes. Uanset om ejendommen skal anvendes som fritidsbolig eller helårsbolig anbefales det at rådføre sig med eget pengeinstitut.
Lidt om Bregninge: Bregninge blev kåret som Danmarks første "Blomstrende Landsby" en betegnelse for en by i udvikling. Byen får et flag med en blomst på hvid bund og betegner det grundlæggende niveau for en landsby i udvikling. Landsbyen kan herefter kvalificere sig til at få 5 blomster på flaget. Det kræver en meget aktiv og dynamisk udvikling af mange forskellige parametre på landsbybeboernes egne præmisser og lokalindsigt. Kriterierne er bl.a. indblik, udsyn, netværk og foreningsliv.
ÆRØ En ø kan bedst beskrives som et mikrokosmos, hvor man på trods af størrelsen, stadig kan finde 'alt' - fra sygehus til behandlere, fra skoler til folkeuniversitet, fra idrætshaller til aktivitetshuse, fra byggemarked til specialbutikker, fra grillen på havnen til gourmet-restauranter. På Ærø har det kommunalt været en hjertesag, at øboernes livskvalitet er i top, f.eks. ved at forbinde hele øen med gratis bus med stort set timedrift - noget der som regel overrasker behageligt, når turister besøger øen. Hvis man skruer tiden tilbage til dét Danmark, der var engang, dengang hver by havde sit eget handelsliv, kulturliv, så vil man se, at det engang var normen, at 'alt' var indenfor rækkevidde. Sådan er ø-livet stadig i dag - et samfund, der på trods af sin lidenhed, udgør et helt univers. Og det er derfor, at vi siger, at 'Drømmen er på en ø'!