Bondebygade 19, 5960 Marstal

GENNEMRENOVERET EJENDOM I HYGGELIG GADE

GENNEMRENOVERET EJENDOM I HYGGELIG GADE

I Bondebygade - et fredeligt område i Marstal, som ligger tæt på skole/pasning, gratisbus og indkøb - ligger dette dejlige hus, i klassisk byggestil, og falder rigtig godt ind i striben af hyggelige huse.

Det første, der slår én, er hvor absolut velholdt både hus, carport/udhus og have er. Du mødes af en rigdom af blomster og grønt; her inviteres du til at nyde ude- og havelivet med flere flisebelagte terrasser, velanlagte bede og velholdt græsplæne med gamle træer som kontrast.

Når man træder indenfor, er det næste, der slår én, hvor gennemrenoveret det indvendige af huset er. Der er kælet for hver en detalje, layoutet er praktisk og gennemtænkt, med en rumfordeling der gør, at huset nemt kan rumme familie med børn - og et stort plus er, at det faktisk er lige til at flytte ind i.

EN VELHOLDT EJENDOM - VELEGNET BÅDE TIL HELÅRS - OG FRITIDSBOLIG.


Indeholder:
Huset kan tilgås fra gade til entré eller via bagdør til bryggers/grovkøkken. I entréen er adgang til husets badeværelse, såvel som for-/spisestue med udsigt til gadens almindelige leben. Fra stuen kommer du til husets master soveværelse med masser af garderobeplads, samt det store køkken/alrum, der indeholder alt, hjertet begærer til det gode familieliv: plads til de dybe sofaer, udgang til terrasse og et veludstyret køkken. Og fra køkkenet adgang til det lækre bryggers/grovkøkken. Førstesalen, der tilgås fra forstuen via flot trappe, indeholder ud over rummeligt repos, et godt kontor, samt tre gode, lyse soveværelser.

Und dig selv at se denne perle af et hus, da det er et fantastisk eksempel på, hvordan rumfordeling i et hus kan gøre hele forskellen.

MARSTAL OG OPLAND
Den største by på Ærø er Marstal, som ofte kaldes Skipperbyen. Marstals historie oser af saltvand og tjære. Gadenettet er præget af, at havnen altid har spillet en stor rolle. De karakteristiske småsmøger, de såkaldte ’snorrer’, er vidner derpå. Langs havnen finder man et charmerende miljø med coastere, joller og en stor lystbådehavn. Havnemolen med den gamle kalkovn giver læ for østenvinden, bygget til formålet af skippere og bønder. I Marstal har et af Danmarks bedste Søfartsmuseer sit hjem. Her ligger øens folkeskole, Marstal Skole, samt Marstal Navigationsskole og VUC. Her er et rigt handelsliv og øens største handelsgade. Marstallerne elsker deres by og deres blå historie – og det præger såvel nye tiltag, det præger dagligdagen og det præger turismen. Byens mange gæster og indbyggere – over 2.200 styks – nyder omgivelserne; ikke mindst Eriks Hale, hvor de små, ikoniske badehuse står og spejler sig i Det Lille Hav, mens bølgerne slår ind fra Østersøen på den anden side. Landsbyerne nær Marstal er Græsvænge, Kragnæs og Ommel, der i den grad oplever et boom i børnefamilier i disse dage. Det skyldes ikke mindst ’landsby-ånden’ og det hyggelige havneliv, men også den overskuelige afstand til skole og forretninger i Marstal.

ÆRØLIV
Ærø kaldes ikke for ingenting ’Perlen i Øhavet’.
Med enestående gode færgeforbindelser til fastlandet, velfungerende og forskelligartede små byer i hver sin ende af øen og med en perlerække af blomstrende landsbyer, så åbner Ærø op for drømmemuligheder for alle, der ønsker at leve livet på en helt anden måde, end den gængse. Og for mange viser det sig, at det ikke er tomme løfter: At drømmen virkelig er på en ø.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.