Ronæsvej 2, 5960 Marstal

PÆN VILLA I GRÆSVÆNGE - BLOT CA 2 KM FRA MARSTAL BY

I rolige omgivelser i udkanten af den lille landsby "Græsvænge" - ligger dette fine hus - rigtig hyggelig både inde og ude.

Rundt hjørnet er der legeplads samt boldbane, ca 2 km til vandet ved Østersøen og blot ca 2 km til indkøb, færge og Marstals herligheder iøvrigt.

Ejendommen ligger fredeligt udenfor Marstal, omgivet af flot natur. Her er en sydvendt have og en terrasse til grill aftenerne.

På den modsatte side af vejen ligger der garage/værksted som følger med i handlen.

Ideel til en familie.

I falder straks for den hyggelige have, når I kommer gående fra gaden - der skaber det helt rigtige første håndsindtryk med flagstang og rosenbede op langs den pudsede, gule mur.

Ejendommen indeholder 167 m2, som breder sig over to plan med en tilhørende carport på 16 m2, hvor bilen nemt kan parkeres.
Ligeledes kører skolebusserne forbi lige uden for døren, hvilket gør huset perfekt for børnefamilien.

Foruden carporten, byder boligen på en praktisk bagindgang, hvor man sætte skoene og hænge jakken, inden man bevæger sig indtil entré/stor mellemgang. Herfra er der trappeopgang til førstesalen og indgang til det pæne køkken med spiseplads. Lyse og rummelig stue med brændeovn og udgang til den solrige terrasse. Gæste toilet samt et fint bryggers med vaskefaciliteter.

Førstesalen er fuldt udnyttet med en god planløsning, og byder på et repos med indgang til 3 gode værelser, samt pænt badeværelse med toilet og bruseniche. Rundt om ejendommen er der en nem og velanlagt have med æbletræer og et skur på 8m2, samt en overdækket terrasse, hvor man kan gå i læ, når solen bliver for skarp.

På den anden side af vejen får I tilmed nogle ekstra gode m2 i den tilhørende garage/ værksted, der kan tjene et utal af formål.

Så er du på udkig efter et familievenligt hus nær naturen og med kort afstand indtil Marstal centrum - så skal I ikke tøve med at se Ronæsvej 2.

Der er tilsluttet fjernevarme og vand fra Ærø vand.

Energimærke, tilstandsrapport og elinstallationsrapport kan bestilles på kontakt@obolig.dk

Skal ejendommen anvendes som fritidsbolig kan 80% belåning - sandsynligvis ikke opnåes. Uanset om ejendommen skal anvendes som fritidsbolig eller helårsbolig anbefales det at rådføre sig med eget pengeinstitut.

Lidt om Marstal:
Skipperbyen Marstal har det meste og det hele nærmest i gåafstand. Der er folkeskole, Navigationsskole og VUC. Indkøbsmuligheder som supermarked, trælast, sportstøj/udstyr, radio/tv forhandler, bank, tøjbutikker, isenkram, optik, brugskunst, salg af malerier af kendte Ærøboere og andre, bagere, museum, flere spisesteder og hoteller og meget mere. Der er sportsaktiviteter for enhver smag og et eldorado for sejlere, vindsurfere og kajakroere. Er man naturelsker skal man besøge Marstal....og hele Ærø.

Lidt om Ærø:
Vi er på en ø, som har meget at byde på. Et velfungerende samfund i trygge rammer.
Vil du læse mere om Ærø og muligheder kan du klikke dig ind på www.aeroe.dk
Her kan du få vejledning omkring bosætning, jobmuligheder og meget mere.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.