Brøndstræde 7, 5960 Marstal

TOTALRENOVERET HUS I CHARMERENDE OMGIVELSER

Vi befinder os midt i den herlige, gamle del af Marstal, hvor klangen fra kirkens klokkespil flere gange dagligt indgår i byens lyde, nemlig i Brøndstræde, som ender ud i en af Marstals særegne snorrer ned til havnen.
Dette velholdte og total renoverede hjørnehus møder dig med lyseblå facade. Bagsiden af huset vender ud mod Dronningestræde, der er en af de yndigste gader i Marstal, med brosten og stokrose-idyl.

Huset, der er bygget i år 1900, er i nyere tid smagfuldt renoveret med kvalitets materialer overalt, så de 112 m2 fremstår indbydende og delikate. Her er kælet for hver en detalje!

Indeholder:
Indenfor mødes du i den rummelige, flisebelagte entré af en smuk svungen åben trappe til førstesal. Her er også indgang til huset lyse stue med trægulv og vinduer mod gaden.
Herfra træder du ind i husets indtagende og lyse køkken med spiseafdeling med hyggelig, nyere brændeovn og flot praktisk lamel parket gulv samt køkkenafdeling med god arbejdsplads og elementer i topkvalitet. I køkkenet forefindes lem i gulvet til 9 m2 viktualiekælder.
Fra køkkenet er der adgang til bryggers og videre herfra husets flisebelagte badeværelse.
Der er adgang til den hyggelige byhave fra bryggerset. Her finder du dejlige bede med krydderurter og en række bærbuske.
I haven ligger også garage med port til Dronningestræde. Her er indrettet med værkstedafdeling, såvel som hyldeplads – alt praktisk, velholdt og lige at gå til.
På førstesalen finder du et rummeligt repos, samt husets soveværelse med indbygget skydedørsskab, samt endnu et værelse af god størrelse.

OM MARSTAL
Den største by på Ærø er Marstal, som ofte kaldes Skipperbyen.
Marstals historie oser af saltvand og tjære. Gadenettet er præget af, at havnen altid har spillet en stor rolle. De karakteristiske småsmøger, de såkaldte ’snorrer’, er vidner derpå.
Langs havnen finder man et charmerende miljø med coastere, joller og en stor lystbådehavn. Havnemolen med den gamle kalkovn giver læ for østenvinden, bygget til formålet af skippere og bønder.
I Marstal har et af Danmarks bedste Søfartsmuseer sit hjem. Her ligger øens folkeskole, Marstal Skole, samt Marstal Navigationsskole og VUC. Og her er et rigt handelsliv og øens største handelsgade.
Byens mange gæster og indbyggere – over 2.200 styks – nyder omgivelserne; ikke mindst Eriks Hale, hvor de små, ikoniske badehuse står og spejler sig i Det Lille Hav, mens bølgerne slår ind fra Østersøen på den anden side.

OM ÆRØ
På Ærø har det kommunalt været en hjertesag, at øboernes livskvalitet er i top, f.eks. ved at forbinde hele øen med gratis bus med stort set timedrift.
Den gratis bus er medvirkende til, at ø-livet føles trygt og godt og overskueligt. F.eks. lærer børn og unge hurtigt at bevæge sig rundt omkring på øen efter de forskellige tilbud.
De mange små netværk gør også livet nemmere – man er tæt på hinanden og er ikke så bange for at række ud.
Men hvad er det lige præcis, der gør ø-livet så unikt?
Hvis man skruer tiden tilbage til dét Danmark, der var engang, dengang hver lille by havde sit eget handelsliv, kulturliv og arbejdsliv, så vil man se, at dét, der engang var normen i hele Danmark - at ’alt’ var indenfor rækkevidde – stadig er virkelighed på Ærø.

Ja, sådan er ø-livet – et samfund, der på trods af sin lidenhed, udgør et helt univers.

Der er tilsluttet fjernvarme og vand fra Ærø vand.

Energimærke, tilstandsrapport og elinstallationsrapport kan bestilles på kontakt@obolig.dk

Skal ejendommen anvendes som fritidsbolig kan 80% belåning - sandsynligvis ikke opnåes. Uanset om ejendommen skal anvendes som fritidsbolig eller helårsbolig anbefales det at rådføre sig med eget pengeinstitut.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.