Færgestræde 35, 5960 Marstal

VASKEÆGTE SKIPPERHUS MED SYDVESTVENDT GÅRDHAVE OG INDKØRSEL

Her er tale om et spændende byhus med en rigtig god beliggenhed i det gamle Marstal. Den smukke, brostensbelagte gade fører direkte ned til havnen og vandet. Her befinder vi os bogstaveligt talt et stenkast fra vandet.

Selve huset trænger til en kærlig hånd, men mulighederne er mange og grunden er blandt områdets bedste - her er både sydvendt gårdhave med flisebelægning og vestvendt have med indkørsel. Huset har sit eget anneks, som kan mange anvendelsesmuligheder.

Huset indeholder: Entré, stue med brændeovn, stue, køkken, toilet, bad samt soveværelse på 1. sal. Der er udgang til gårdhaven fra køkkenet.

Der skal påregnes noget istandsættelse, hvilket også afspejles i prisen. En god mulighed for håndværkeren eller gør-det-selv-manden, som gerne vil renovere huset efter eget ønske.

Der er tilsluttet fjernvarme og vand fra Ærø vand. Desuden er der brændeovn som supplerende varmekilde.

Skal ejendommen anvendes som fritidsbolig kan 80% belåning - sandsynligvis ikke opnåes. Uanset om ejendommen skal anvendes som fritidsbolig eller helårsbolig anbefales det at rådføre sig med eget pengeinstitut.

Lidt om Marstal:
Skipperbyen Marstal har det meste og det hele nærmest i gåafstand. Der er folkeskole, Navigationsskole og VUC. Indkøbsmuligheder som supermarked, trælast, sportstøj/udstyr, radio/tv forhandler, bank, tøjbutikker, isenkram, optik, brugskunst, salg af malerier af kendte Ærøboere og andre, bagere, museum, flere spisesteder og hoteller og meget mere. Der er sportsaktiviteter for enhver smag og et eldorado for sejlere, vindsurfere og kajakroere. Er man naturelsker skal man besøge Marstal....og hele Ærø.

Lidt om Ærø:
Vi er på en ø, som har meget at byde på. Et velfungerende samfund i trygge rammer.
Vil du læse mere om Ærø og muligheder kan du klikke dig ind på www.aeroe.dk
Her kan du få vejledning omkring bosætning, jobmuligheder og meget mere.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.