






Nederste Midtmarksvej 6B, 5960 Marstal
LILLE SOMMERHUS MED UDSIGT - ET STENKAST FRA VANDET
Her finder I et sjældent udbudt familie sommerhus med en attraktiv beliggenhed i naturskønne omgivelser i udkanten af Marstal. Her får I den perfekte kombination af ro, natur og nærhed til vandet, så også mulighed for kajak, boards, svømmetur mm. En beliggenhed, hvor den hyggelige feriestemning mærkes allerede ved ankomsten.
Sommerhuset ligger på en stor lejet naturgrund, der giver gode muligheder for at nyde udelivet, roen og den omkringliggende natur. Fra grunden kan du nyde udsigten over vandet, og den korte afstand til kysten gør det nemt at tage en spontan tur til stranden, hvor Lisbethkærs hyggelige badehuse og den skønne badestrand venter få skridt fra ejendommen.
Området byder på en unik blanding af natur og byliv. Skoven ligger som nærmeste nabo, og via de gode stiforbindelser er der nem adgang til havneområdet i Marstal, Det Lille Hav samt byens mange hyggelige tilbud. Samtidig er der kort afstand til indkøb, caféer, handelsliv og øvrige faciliteter i den charmerende skipperby Marstal.
Et oplagt sted for dig, der søger en feriebolig med en attraktiv beliggenhed tæt på både vand, natur og Marstals mange herligheder.
Indeholder:
Fint lille familie sommerhus - opført i 2006 - og er løbende vedligeholdt - og fremstår både ude og inde i pæn stand.
Der er lyst køkken / alrum med flot udsigt til vandet, specielt når buske holdes nede. Der er et soverum og et badeværelse med bruser.
Der er indlagt vand, strøm mm - så noget mere en bare et strandhus.
BESTIL GERNE EN FREMVISNING
OM MARSTAL:
Skipperbyen Marstal har det meste og det hele nærmest i gåafstand. Der er folkeskole, Navigationsskole og VUC. Indkøbsmuligheder som supermarked, trælast, sportstøj/udstyr, radio/tv forhandler, bank, tøjbutikker, isenkram, optik, brugskunst, salg af malerier af kendte Ærøboere og andre, bager, museum, flere spisesteder og hoteller og meget mere.
Der er sportsaktiviteter for enhver smag og et eldorado for sejlere, vindsurfere og kajakroere.
Er man naturelsker skal man besøge Marstal....og hele Ærø.
ÆRØ:
En ø kan bedst beskrives som et mikrokosmos, hvor man på trods af størrelsen, stadig kan finde 'alt' - fra sygehus til behandlere, fra skoler til folkeuniversitet, fra idrætshaller til aktivitetshuse, fra byggemarked til specialbutikker, fra grillen på havnen til gourmet-restauranter.
På Ærø har det kommunalt været en hjertesag, at øboernes livskvalitet er i top, f.eks. ved at forbinde hele øen med gratis bus med stort set timedrift - noget der som regel overrasker behageligt, når turister besøger øen.
Hvis man skruer tiden tilbage til dét Danmark, der var engang, dengang hver by havde sit eget handelsliv, kulturliv, så vil man se, at det engang var normen, at 'alt' var indenfor rækkevidde.
Sådan er ø-livet stadig i dag - et samfund, der på trods af sin lidenhed, udgør et helt univers.
Og det er derfor, at vi siger, at 'Drømmen er på en ø'!


